Danfoss fik i 2015 implementeret ny energirigtig LED belysning i flere af deres haller i produktionsafdelingen i Silkeborg. Udover at den installerede effekt er så godt som halvveret, så er både lux niveauet og arbejdsmiljøet blevet stærkt forbedret, udtaler Michael Mühlig, Site Manager ved Danfoss Silkeborg, og Michael fortsætter:

“Jeg har efter monteringen haft samtaler med medarbejderne i plastproduktionen, for at følge op på de oplevelser de har med den nye belysning, og der har kun være positive tilbagemeldinger.
Jeg var derude en sen aften for at tale med Natholdet, og de føler at efter de har fået LED, er de ikke nær så trætte i løbet af natten, og det er meget positivt.
Efter kortere tid kom medarbejdere fra de øvrige haller, og spurgte om de ikke også måtte få ny belysning. Så efterfølgende har jeg installeret LED-belysning i alle produktionshallerne, og jeg har kun fået positive tilbagemeldinger.
Jeg kan tilføje, at mit samarbejde med Michael Hansson har forløbet helt uden problemer. Han står ved sit ord, og projekter bliver udført som aftalt. Installationen blev i øvrigt udført imens den daglige produktion på ingen måde blev påvirket.”

Kategorier

Produktion